Henrik Ibsens skrifter

For lange tider siden skulde jeg have takket for og svaret på ​Deres venlige brev af 4. April. Men lige siden midten af Marts har jeg været ​upasselig (dog ikke sengeliggende) og ​min læge har forbudt mig omgang med pen og blæk. Nu er det imidlertid overstået og jeg har fået lov til at skrive små breve til mine nærmeste venner, hvilken tilladelse jeg herved benytter mig af.

Først og fremst takker jeg Dem da for ​det seneste køb af obligationer,

Faksimile

hvilket jo var meget fordelagtigt for mig, – og dernæst fordi De mindede mig om at ​mit sidste skuespil ikke er indbefattet i kontrakten om den samlede udgave. ​Dette stykke kan altså komme senere, enten separat eller i en eller anden forbindelse efter nærmere aftale. Helst vilde jeg jo ønske at det kunde arrangeres således at «Når vi døde vågner» blev optaget som afslutning på de samlede værker, hvor det hører organisk til som en finale for denne række.

​ Dr. Konow bestræber sig med stor samvittighedsfuldhed for at samle bibliografiske oplysninger og jeg er

Faksimile

ham efter bedste evne behjælpelig; men jeg savner jo Halvorsen; han vidste hundrede gange bedre besked om mine sager end jeg selv. Han vidste alt.

Tør jeg tillade mig at gøre Dem et nysgærrighedsspørgsmål? Forholder det sig så at der ​hidtil kun er tegnet 4000 subskribenter på den bjørnsonske folkeudgave? Noget sådant skal have stået i aviserne. –

Med de bedste og hjerteligste hilsener tegner jeg mig i trofast venskab